Pilgrim smykker

Smykker, som er til at betale, og som er helt fremme i frontlinjen, når det gælder om at ramme tidens trend, er Pilgrim smykker. De er ikke lavet af hvid guld og brillanter, men til gengæld brillerer de ved at have designere, som formår hele tiden at forny sig i dristige sammensætninger af materialer, farver og leg med udtryk. Hvor ville man ellers finde en halskæde med et rensdyr og dets store gevir eller et vedhæng udformet som et ternet, kobberfarvet trekløver?

Online kan man nu købe Pilgrim smykker fra foregående års kollektioner med stor rabat, og der er nok at komme efter, hvis man ikke kræver, at smykkerne skal være fra den allernyeste kollektion.

I halskæder findes der vedhæng som f.eks. en sølvbelagt jordklode, og ikke som forventet med kontinenter indtegnet, men kun længde- og breddegrader, hvilket giver et flot stilistisk præg på et meget enkelt smykke.

Ringene går fra det forholdsvis enkle til det helt overdådige. På en af de mere enkle ringe er en spinkel sommerfugl netop landet, mens en anden er med en forgyldt blomst, som har en lille safir i midten. I den modsatte ende af skalaen findes en limefarvet stjerne med harlekinstern, hvorpå der er anbragt et hjerte med guldprikker. Dette er ikke et smykke, man overser.

Blandt øreringene findes nogle morsomme eksemplarer, hvor emalje, akrylperler og sølvbelagt metal matcher fint sammen. Her er den lange, smalle perle indfattet i en snørelignende, sølvagtig tråd, ovenover en sølvfarvet, afrikansk-inspireret ansigtsmaske og øverst en svagt mosfarvet emaljeplade. Andre hængeøreringe er tydeligt inspireret af fabeldyrenes univers, mens et par gyldne papegøjer er anbragt i en ring, som også indeholder orangefarvede perler og blomster.

Armbånd kan være designet som et læderbælte, der spændes om håndleddet, og dekoreret med charms i forsølvet metal, i form af små kranier.