Køb og salg af smykker

Der er mange muligheder for at supplere sin smykkesamling, også selv om man ikke har det helt store budget. Både i butikkerne og online kan man finde et stort udvalg af nye, billige smykker, som måske ikke er fremstillet i hvidguld eller platin, men i sølv, som er et rimeligt billigt materiale at fremstille smykker af. Men også etniske smykker kan tit købes billigt hos gadesælgere, på markeder og lignende steder.

I en helt anden kategori er genbrugssmykker, som kan købes på auktioner, på loppemarkedet, privat og på nettet. Her kan man være heldig at gøre nogle gode fund, især hvis man ikke går efter de ting, der er mest “hot” lige nu. Brugte smykker kan sagtens være meget flotte, hvis de har været opbevaret ordentligt i en foret æske, eller indpakket i et blødt materiale.

Det kan være en spændende sport at gå på jagt efter brugte smykker på nogen af de mange loppemarkeder, som findes alle steder. Kommer man lige før lukketid, vil sælgeren måske gerne have solgt lidt ekstra, og så kan det sikkert betale sig at prutte om prisen.

Hvis man er til designersmykker, men ikke har råd til at købe de nyeste smykker af de helt store navne, findes der også kopi smykker, som ligner originalerne i stilen, men som måske ikke er udført i lige så dyre materialer.

Tager man på rejse til udlandet, kan der også gøres spændende og billige fund, fordi timelønnen er lavere end den danske, og materialerne måske stammer fra selve rejsemålet, så der ikke opstår en masse fordyrende mellemled. Desuden er det også et dejligt minde om en rejse at tage et smykke med hjem, som man kan bære tit, i stedet for en ligegyldig, masseproduceret souvenir, som står og samler støv på hylden.


Om smykker.me

smykker.me handler kun om smykker. Her kan du læse alt hvad du bør vide om smykker, køb og salg af smykker, forskellige typer smykker, designer smykker, materialer og meget mere.

Som noget helt unikt kan du på smykker.me diskutere med andre smykke interesserede ved at kommentere vores artikler om designer smykker.