Arena smykker

Hvis man godt kan lide smykker, som er i front, når det gælder nytænkning, så er Arena smykker et godt bud. Tilmed er de forarbejdet af en gruppe designere, som kommer med hver sin tilgang til materialerne. Men fælles for dem er, at de bruger ægte materialer.

Smykkerne kan nærmest virke som en form for silhuetter mod en ensfarvet baggrund. De er stilistiske og minimalistiske, men kan med simple effekter sagtens virke meget feminine. Et eksempel herpå er et par ørestikker i sølv med guldbelægning. Hjerterne er i rundbuestil og omkranset af en tynd, rå kant som følger hjertets facon. I kanten er der stukket små huller, så det nærmest virker, som om hjertet er indfattet i guldblonder. En utroligt fin og sart detalje sammen med det enkle hjerte.

Online kan man se forskellige bud på de spændende designs fra Arena smykker. Bl.a. et enkelt, fladt hjerte i sterlingsølv, som er vedhæng til en halskæde. Men hvor man ville forvente en kæde af led, er der dannet en kæde af smukke, runde sølvperler, som bløder op på sølvhjertets kølige look. En kontrast, som alligevel danner en afbalanceret helhed.

Et par øreringe og et halskædevedhæng ligner nærmest et forsøg på at vise en solformørkelse, idet en skive af guld eller sølv er anbragt forskudt for en bagvedliggende større skive. Man fornemmer næsten, at om et øjeblik vil skiven begynde at bevæge sig længere hen foran den anden skive og måske dække den delvist, så kun kanten bagved skinner frem. En bevægelse, som kun er antydet, men som gør, at man har svært ved at løsrive sig fra synet af dette elegante smykke. Her har smykkedesigneren opnået det, som kun er de største kunstnere beskåret: at bibringe materialet en historie, som går ud over den oprindelige ide, men ændrer sig i forhold til beskuerens eget univers.